Badehotellet

 

Det tidligere badehotel på Sandvejen

 

Badehotellerne begyndte at skyde op langs de danske kyster i slutningen af 1800-tallet - og i starten af 1900-tallet tog det rigtig fart.

I 1916 åbnede badehotellet “Ulvshale Østersøbad” - i daglig tale blot “Hotellet”.


Hotellet, som i lighed med de fleste andre danske badehoteller var opført i træ, dannede i 65 år rammen om mange gode oplevelser for såvel ejerne af sommerhusene på Sandvejen som for de overnattende gæster - eller de gæster, som blot spiste et måltid på stedet.


Nogle af gæsterne blev så begejstrede for området, at de efterfølgende byggede deres eget sommerhus på Sandvejen. Mange af dem blev ved med at komme fast på hotellet for at indtage deres frokost og/eller middag og i flere år hentede sommerhusejerne vand fra hotellets brønd.


I starten af 1970érne blev hotellet udvidet med flere gæsteværelser, en større restaurant samt en indendørs swimmingpool med saltvand, som blev hentet op via en dobbelt stikledning til Østersøen. Hotellet fik et nyt navn: Kongens Ø. I tilknytning til udvidelsen opstod der en større skandale omkring finansieringen, hvor Steges daværende borgmester og en sparekassedirektør var involveret. Hotellet gik konkurs i 1976, og Sparekassen tabte 6 millioner, hvilket på daværende tidspunkt var mange penge især efter mønske forhold, hvorfor Sparekassen ikke overlevede, men blev overtaget af Bikuben (nu en del af Danske Bank). Efterfølgende etableredes Europahøjskole, kursusejendom, behandlingscenter for misbrugere og i perioden 2001-2005 Røde Kors asylcenter for flygtninge.

Gæsterne havde adgang til stranden på en sti, som gik over den tilstødende strandeng. Stien forventes retableret i forbindelse med opførelsen af det nye hotel.

I perioden 2005-2022 var ejendommen ejet af et udviklingsselskab (Ulvshale Badehotel ApS), som desværre ikke formåede at løfte opgavens, hvorfor ejendommen forfaldt fuldstændigt og fik tilnavnet “Ulvshales øjebæ” - En vigtig kulturarv på Sandvejen er derfor desværre gået tabt “takket være” nogle ejere, som ikke magter at udvikle et projekt, som tager de rette hensyn til omgivelserne og som er interessant for potentielle købere.
En ærgerlig udvikling, som viser hvor nødvendigt det er med en bevarende lokalplan for hele Sandvejen og ansvarlige grundejere, som passer på deres ejendomme i repekt for naboer, natur og kulturarv.
Heldigvis er ejendommen nu blevet erhvervet af nye ejere, som vil nedrive ruinen og bygge et nyt mindre badehotel, som tager fint hensyn til naturen og de kulturhistoriske værdier, som karakteriserer området.

En ny lokalplan er blevet vedtaget og det tidligere hotel blev nedrevet i efteråret 2023 og et nyt badehotel forventes opført i løbet af de kommende år.

Læs mere om de nye planer for hotellet, som er offentligt tilgængelige på Vordingborg Kommunes hjemmeside https://dagsordner.vordingborg.dk/vis?id=ca4f33b3-8cc3-4744-b20a-19a5eedbef48

https://dagsordner.vordingborg.dk/vis?id=2ad527a4-deb6-4226-bdb2-8551d60c5d60

Læs mere om Hotellet under fanebladet: Husene, nr. 27

Jane Heller fortæller om sine barndomsoplevelser på hotellet: