Generelt om engene

Både nord og syd for Ulvshaleskoven er der store engområder, der sammen med de store enge på Nyord udgør vigtige ynglesteder for mange fugle. Det er især ænder, gæs og vadefugle, men også rovfugle og måger. Fuglene er meget sky, og forstyrrelser i yngletiden kan få dem til at forlade reden, hvis indhold af æg og unger dermed er prisgivet sølvmågerne, der altid er på rov. Engene besøges også af store mængder trækfugle, der her kan hvile og fouragere inden den videre flyvetur. For at gøre engene til gode raste- og ynglesteder er det vigtigt, at de bliver afgræsset af kreaturer eller får. Græsset holdes nede, så fuglene har overblik og føler sig sikre.

Naturpleje af strandengene langs Sandvejen

Sandvejen har historisk ligget mellem skoven mod vest og strandenge mod øst. De oprindelige sommerhuse langs Sandvejen har haft skoven i ryggen og udsigt ud over strandengene mod Østersøen.

Strandengene er “bygget op” af maritime aflejringer og består primært af sten og sand. I den nordlige del mellem Mågenakken og Sandvejen er det såkaldte salte strandenge, som med års mellemrum overskylles af saltvand, imens strandengene i den sydlige del er såkaldte ferske strandenge (klithede og klitlavning) som stort set aldrig påvirkes af oversvømmelser.

Strandengene er kendetegnet ved en særegen flora og fauna, som nyder godt af det fugtige og næringsfattige miljø.

Kulturhistorisk natur

Strandengene er en form for kulturhistorisk natur, som er opstået i forbindelse med husdyrenes afgræsning af de mest næringsfattige jorde langs med kysten. Strandengene vil således langsomt springe i skov efterhånden som løvfældende buske og træer beriger jorden, såfremt de ikke bliver afgræsset.

Naturgenopretning og vedligeholdelse er altså betinget af fjernelse af løvfældende træer og buske samt etablering af afgræsning med køer, heste, får eller geder.

Strandengenes udvikling

I “gamle dage” sendte bønderne deres husdyr ud på engene i Ulvshale for at græsse i sommerperioden.

Denne praksis er for længst ophørt, ligesom høstet ikke kan lade sig gøre, - med det resultat, at engene begyndte at gå i skov.

Resultatet kan ses meget tydeligt i området mellem Sandvejen (nr. 31-41) og stranden, hvor der nu er høje træer. Tidligere kunne man se vandet fra husene på Sandvejen, men den manglende græsning ved dyr har resulteret i, at området er gået i skov (se foto, hus 33 - før og nu).

I løbet af 1900-tallet er der på engen ud fra nr. 11-27 endvidere vokset en del egetræer op (selvsået). Det store egetræ ud for nr. 11 (“Sparekasseegen”) er fredet og formodentligt modertræ for de mange egetræer på engarealet, som er vokset op i perioden efter husene blev bygget.

Engen overfor hus 11-29 (kaldet “Carøe´s eng”) er i samarbejde med Naturstyrelsen og HedeDanmark blevet delvis ryddet for træer, hvorefter dyrene (Spælsau får og Walliser geder) i det væsentligste står for den fremtidige naturpleje.

Engen mellem nr, 42 og 43 (Vogterhuset) og videre ud mod “Batterierne” kaldes “Fællesgræsningen”. Her er der også blevet ryddet en del træer og græsningen foretages af køer samt vilde heste.

Reetablering af strandengen overfor Sandvejen 27-29 mod stranden

Projektet med genopretningen af denne del af strandengen blev iværksat i samarbejde med Naturstyrelsen og HedeDanmark i 2008-10. Den oprindelige sø blev reetableret med vandspejl året rundt og huser nu igen et væld af insekter, padder og fugle. Der er året rundt etableret afgræsning med geder og får, som holder vegetationen nede og forhindrer at området igen springer i skov.

Der er dog stadig behov for kraftig human indgriben i form af buskrydning flere gange årligt. Området er meget ujævnt, så det er kun muligt at anvende buskrydder.

I 2021 gennemførtes næste fase af genopretningen, hvorefter kun ganske få af de løvfældende træer bevares. På denne måde forhindres at jordbunden gødes og drænes for meget. De store rovfugles udsigtsposter begrænses ved samme lejlighed, hvilket giver bedre betingelser for padder og jordrugende fulgle. Dette skal gerne på lidt længere sigt resultere i en bæredygtig strandeng uden behov for buskrydninger - og at den oprindelige flora og fauna langsomt kan genetablere sig.

Vi håber, at den løbende afgræsning, som foretages af Spælsau får og Walliser geder, herefter vil sørge for at holde strandengen vedlige, så vi undgår, at den springer i skov.

Samarbejdspartnere

Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen har de seneste år støttet lodsejerne med rådgivning samt diverse assistance i forbindelse med naturplejen herunder med rydning og indhegning af engarealerne, som græsses af heste, køer, får og geder. En del af udgifterne til naturplejen dækkes af græsningstilskud fra Landbrugsstyrelsen.