Om området generelt

Ulvshale har altid været et kulturlandskab. Hele Ulvshale, skoven inklusive, har været anvendt til græsning, som historisk har haft stor betydning for området. Græsning er dokumenteret i området fra 1281. Området domineres i dag af strandeng, rørsump, græsningsskov og hede, med Ulvshale skoven centralt beliggende. Den inderste del af Ulvshale, som ligger syd for vejen, udgøres af inddæmmede, drænede og græssede arealer. Området strækker sig fra Hegnede bakke i sydøst til Ulvshalegård i nordvest. Diget omkring dette område ud mod Stege Bugt, samt gamle stynede popler der ses spredt i hegn og skel, understreger områdets karakter af gammelt kulturlandskab. Af ældre bygninger findes i området Ulvshalegård, centralt beliggende på Ulvshale, Vennekehus ved nordvestkysten, samt Vogterhuset ved strandengen på nordsiden – disse bygninger ses på de gamle målebordsblade. Ulvshalegård omtales i Bojsens Møns Historie som opført i begyndelsen af 1870erne af den radikale politiker Carsten Christensen, som havde grundrettigheder i området. Det var angiveligt den første gård, der blev opført i området. Dertil ligger en række sommerhuse i området.

Fra græsningsareal til fredskov

Den centrale del af området, Ulvshale Skov, beskrives i 16-1700tallet som gammel, vedmasserig egeskov. I 1696 berettedes skoven at rumme 2500 store ege. Skoven blev siden stærkt forhugget ved et ejerskifte i 1769 hvor området, der hidtil havde været Domainegods, blev købt af Stege bys borgere, som lod egene fælde. Derefter forhindrede omfattende græsning med kreaturer og svin skovens genvækst. I tidsrummet 1769-1814 har Stege bys borgere haft gode indtægter af området, væsentligst fra græsningen. Der skal have været plads til 528 kreaturer. Skoven blev på grund af sin ringe tilstand ikke regnet for fredskov i 1805, da den kongelige fredskovforordning blev udstedt med påbud om skovtvang på daværende private skovarealer. Området regnedes da for græsningsareal. Først senere blev skoven sikret. Spørgsmålet om en eventuel fredskovsforpligtelse har ikke desto mindre været genstand for diskussion siden.

I 1839 satte rentekammeret en forstembedsmand til at undersøge skovens tilstand. Konklusionen var, at denne fortsat var ringe, og rentekammeret bestemte da, at en del af Ulvshale skulle tilplantes. Dette vakte protest blandt bønderne, da de dermed ville miste en del af deres græsningsret. Protesterne blev dog overhørt, og i perioden 1840-1860 blev skoven genrejst. Dette foregik i parter, hvor skoven blev opdelt i 4 dele som en for en blev genrejst, med tanke på at græsning kunne foregå i de dele der endnu ikke var genrejst, og igen efter genrejsningen. Man forsøgte sig først med at plante rødgran, som viste sig at vantrives på Ulvshales stenede grund, som hovedsageligt består af flintvolde. Dernæst plantedes skovfyr iblandet egetræ. Da egene klarede sig godt, blev området siden mest beplantet med løvtræer, og skoven præges i dag af variation i væksten, eksempelvis kan man her finde den sjældne tarmvridrøn. Ved en udskiftning af Ulvshale overdrev, øjensynligt i 1870, blev hele skoven af ejerlauget frivilligt hegnet og indtaget ’som fredskov’. Efter en skadevoldende stormflod i 1872 som totalt oversvømmede Ulvshale, dannedes et digelaug, som opførte diger i 10 fods højde for at beskytte området.

Frede Bojsen og Ulvshale Skov

Tidligere rigsdagsmand og stifter af Rødkilde Højskole, Frede Bojsen har i høj grad selv taget del i skovens bevaring. Fra 1879 købte han jord i Ulvshale, nemlig Vedele enge samt 300 grunddele i skoven. Bojsen lod Vedele sø dræne. I 1890 købte han Ulvshalegård, og i årenes løb arbejdede han på at indkøbe og samle et flertal af grunddele i skoven hvor en mængde ejere havde grunddele, og få den gamle fællesskov udskiftet for at kunne forbedre skovplejen under et mere samlet ejerskab. Udskiftningen påbegyndtes i 1896. Bojsen igangsatte arbejde med at få skoven udluftet, så træerne kom til at stå frit. Skoven blev fredet i 1929, efter Bojsens død.

Ulvshale Skov i dag

Nord og syd for Ulvshale Skov er store engområder med rørsump. På nordsiden afgræsser kvæg dele af rørsumparealet, der derfor fremstår som strandeng. Det drænede område mellem Hegnede bakke og Ulvshalegård fremstår i dag som et kulturpræget naturområde med diget langs kysten. På de inddæmmede og drænede områder findes også rester af hegnsplantninger og stynede popler. Syd for skoven ligger et lyngområde med bevoksning af enebær. Dette er en rest af et hedeareal som tidligere har strakt sig fra Skansen i nordvest til Vedelen i sydøst. Langs sydkysten af Ulvshale er anlagt en sti, kaldet Telefonstien. Stien var tidligere ’hovedvejen’ til Ulvshale og Nyord, og man satte derfor telefonpælene op langs den i sin tid. Navnet har siden hængt ved.

Store dele af skoven er i dag naturskov, som får lov til at udvikle sig uden indgreb, ud over friholdelse af de anlagte stier og skånsom hugst i skovens midte for at bevare dens lysåbne præg som gammel græsningsskov. Hele Ulvshale med undtagelse af et sommerhusområde nord for Hegnede Bakke er nu en del af et større regionalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet af en række fredninger. Skov- og naturstyrelsen har anlagt et stisystem i Ulvshale skovområde, og gennem området går nu Møns første kulturhistoriske vandresti. Udviklingen i Ulvshale er dermed forløbet fra områdets brug til græsning, hvilket indbefattede kulturlandskabsdannende aktiviteter som inddæmning og dræning, til - fra starten af 1900-tallet og til i dag - i stigende grad at tjene rekreative og naturbeskyttelsesmæssige interesser.

Kilde: Møns Museum