NR. 31

Brüel´s hus


EJERE

Dorte Dalgaard & Mike Ameko Lippert

Ejendommen erhvervet i 2019

Privatadresse

-

Telefon

+45 2621 3198

Generation

1

Tidligere ejere

  • Karen Winther (ejer af grund)

  • Udlejet til Rasmus Brüel

  • Ane Marie Pedersen

  • Udlejet til Tage Christensen (Hotelejer Ulfshale Østersøbad)

  • Familien Forum-Petersen (lejere ca. sidst i 50érne)

  • Ingeborg & Svend Rasmussen

  • Bent Rode & Britt Sidenius Jensen

  • Bodil Jørgensen og Tore Kirk

  • Henrik Hjortkær


EJENDOMMEN

Matr:

328 c

Grundens areal:

803 m2

Ejendommen opført

1918

Type

Spånklædt, sortmalet A-hus med stråtag. Huset er atypisk for sin tid.

Bevaringsværdi: 3


HISTORIE

Brüels hus er bygget i 1918 af arkitekt og tømrermester Rasmus Brüel (1870-1936) fra Haslev. Ejendommen var i en årrække i Brüels eje og fungerede som sommerhus for arkitektens familie bestående af to voksne og fire børn.

Rasmus Brüel er utvivlsomt den arkitekt, der har haft størst indflydelse på udviklingen af det moderne, danske landbrugsbyggeri. Den prisbelønnede Brüel byggede og ombyggede et betydeligt antal landbrugsbygninger, flest på Sjælland, men også i Sverige, England, Skotland, Frankrig og Rusland. Med sit udgangspunkt i tømrerfaget, var hans byggerier stærkt præget af evne til både konstruktivt og arkitektonisk at udnytte træets muligheder. Hans signatur var geniale konstruktioner og funktionelle løsninger og med A-huset på Sandvejen fra 1918 demonstrerer han et sikkert arkitektonisk greb, ovenikøbet 30-40 år før A-huse blev udbredt blandt toneangivende arkitekter i USA og Europa. Rasmus Brüel var også en indflydelsesrig agitator med rødder i foreningen Bedre Byggeskik, som blev stiftet i 1915 under enstemmig tilslutning af 400 ledende danske håndværkere, arkitekter og udstykningsmænd. Brüel var aktiv som repræsentant i foreningens amtsrådskredse, men hans kamp for bedre byggeskik blev indledt i allerede i 1907, hvor han i en harmdirrende henvendelse anmodede Akademisk Arkitektforening om at gøre noget aktivt for at undgå, at landet blev skamskændet af dårlig arkitektur og håndværk. I sine unge år havde Rasmus Brüel samarbejder med arkitekterne Martin Nyrop og Anton Rosen.

Brüels hus på Sandvejen er blevet ombygget ad flere omgange, men husets konstruktive egenart med gennemgående synlige A-bjælker er dog bevaret. 


FOTOS


ANDRE OPLYSNINGER

N/A